Fællesskabet

Ab Elmehaven - Langeskov


I Ab Elmehaven betyder fællesskabet ikke, at vi render ind og ud af hinandens døre i tide og utide; men selvfølgelig snakker vi sammen, når vi mødes på gaden.



I marts eller april holder vi vores årlige generalforsamling, som vi slutter med, at vi spiser lidt mad og hygger os sammen i nogle timer.



Den sidste lørdag i juni holder vi vores sommerfest, hvor vi sidst på eftermiddagen mødes omkring grillen og hygger os sammen, indtil vi bliver trætte og går hver til sit.




En søndag i august tager vi på fælles udflugt til et nærliggende søområde, der ejes af en af vores andelshavere. Vi mødes til medbragt eftermiddagskaffe, og medens grillerne varmer op, er der fælles hygge i de naturskønne omgivelser. Dagen slutter med fællesspisning af det på grillerne tilvejebragte.







 










Og i november eller december samles vi selvfølgelig til den årlige julefrokost.